Pensionist-Bestyrelsens Vedtægter

Hero Image
§ 1. Navn og hjemsted
Esbjerg Bordtennis Klubs efterløns- og pensionistafdeling, der har hjemsted i Esbjerg Kommune, er en afdeling af Esbjerg Bordtennis Klub (moderklubben), hvorfor afdelingen til enhver tid skal re-spektere klubbens vedtægter og beslutninger.


§ 2. Formål
Efterløns- og Pensionistafdelingens formål er at dyrke bordtennis samt på anden måde at virke for denne sports fremme, herunder at arrangere stævner og sociale sammenkomster til glæde for af-delingens medlemmer.


§ 3. Medlemskab.
Stk. 1 Aktive medlemmer
Som aktivt medlem kan optages enhver efterlønsmodtager eller pensionist (førtids- eller folkepen-sionist), der ønsker at spille bordtennis.
Er man ikke pensionist eller efterlønner, kan man optages ved det fyldte 60 år.

Stk. 2 Passive medlemmer
Som passive medlemmer kan optages medlemmer, som ikke mere ønsker at deltage aktivt. Passive medlemmer kan deltage i afdelingens sociale aktiviteter på lige fod med aktive medlemmer. Pas-sive medlemmer kan deltage i afdelingens generalforsamlinger, men uden stemmeret, og er ikke valgbare til afdelingens bestyrelse.

§ 4. Indmeldelse
Indmeldelse skal ske ved henvendelse til afdelingens kasserer. Indmeldelsen er bindende for sæsonen.

§ 5. Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren. Udmeldelse kan kun accepteres, hvis medlemmet ikke har et økonomisk mellemværende med afdelingen eller moderklubben.

§ 6. Kontingent
Kontingentet for aktive og passive medlemmer fastsættes på den ordinære generalforsamling. Ind-betalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

§ 7 Restance
Såfremt kontingentet ikke betales rettidigt sendes rykker. Hvis kontingentet stadig ikke betales, sendes skriftlig meddeles med meddelelse om, at pågældende er slettet af afdelingen.
Genoptagelse kan da kun ske mod betaling af gælden incl. evt. omkostninger.

§ 8 Karantæne og eksklusion
Karantæne og eksklusion fra afdelingen kan kun besluttes på en generalforsamling. Eksklusion af et medlem kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§9 Generalforsamling
Generalforsamlingen er afdelingens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i november måned.
Adgang til generalforsamlingen har alle afdelingens medlemmer. Bestyrelsen kan indbyde gæster.
Stemmeret har alle aktive medlemmer, der ikke er i kontingentrestance.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved opslag i klubbens lokaler samt ved udsendelse af mail med angivelse af dagsorden.
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skriftligt og afleveres/indsendes til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.
Årsregnskabet samt eventuelle forslag fremlægges på generalforsamlingen.
En rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtigt uanset de fremmødtes antal.

§ 10 Dagsorden
Dagsorden for de ordinære medlemsmøder skal mindst omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af årsregnskabet til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse og revision (jfr. §13 og §16))
7. Eventuelt

§ 11 Generalforsamlingens ledelse m.v.
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Beslutninger tages efter almindeligt stemmeflertal. Dog kræver afgørelser om eksklusion af et medlem, genoptagelse som medlem efter eksklusion, vedtægtsændringer samt afdelingens opløsning kvalificeret majoritet jfr. §8, § 17 og § 18.
Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Valgbar til bestyrelsen er samtlige aktive medlemmer, som ikke er i kontingentrestance. Fraværende valgbare medlemmer kan vælges, når der skriftligt foreligger tilsagn om, at vedkommende vil modtage valg til den foreslåede post.
Afstemninger skal, såfremt mindst 5 medlemmer forlanger det, foretages skriftligt. Afstemninger om personvalg samt afstemninger om genoptagelse af et ekskluderet medlem, skal altid være skriftlige. Der udfærdiges referat af generalforsamlingen. Protokollen godkendes og underskrives af dirigen-ten.

§12 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinært generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen. Såfremt mindst en tredjedel af afdelingens aktive medlemmer skriftligt anmoder herom, skal ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse. En ekstraordinær generalforsamling skal være begrundet i konkrete forhold, som ønskes drøftet/afklaret.
Mødets indkaldelse, ledelse, afstemning m.m. følger samme bestemmelser, som gælder for ordinære generalforsamlinger.

§ 13 Bestyrelse
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges på de ordinære generalforsamlinger for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Formanden og 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige årstal, medens kassereren og 2 bestyrelsesmedlem vælges i ulige årstal. Bestyrelsessuppleanten vælges for 1 år.
Bestyrelsen er afdelingens daglige ledelse og repræsenterer afdelingen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter afdelingen i henhold til vedtægterne.
Såfremt formand eller kasserer udtræder i valgperioden, indtræder suppleanten i bestyrelsen den resterende del af valgperioden. Herefter konstituerer bestyrelsen sig med formand og/eller kasserer.

§ 14 Tegningsret
Bestyrelsen sætter selv sin forretningsorden. Afdelingen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner kræves underskrift af formand og kasserer i forening. Kassereren kan dog disponere alene i forbindelse med daglige transaktioner.
Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt.

§ 15 Regnskab
Afdelingens regnskabsår er 1.10.-30.9.
Driftsregnskab og status forelægges det ordinære medlemsmøde i november til godkendelse og skal være forsynet med revisorernes påtegning og underskrift.

16 Revision
Revisorerne vælges for 2 år ad gangen på de ordinære generalforsamlinger, 1 på lige og 1 på ulige år. Revisorsuppleanten vælges for 1 år.
Revisorerne skal hvert år efter regnskabsårets udløb og inden den ordinære generalforsamling gen-nemgå regnskabet og påse, at beholdningerne er til stede. Årsregnskabet forsynes med en påtegning. Revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§ 17 Vedtægtsændringer
Ændring af vedtægterne kan ske på en generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§ 18 Afdelingens opløsning
Bestemmelse om afdelingens opløsning kan kun tages på en særligt indkaldt ekstraordinært gene-ralforsamling. Beslutning om opløsning kræver, at mindst 2/3 af afdelingens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, som ikke er beslutningsdygtigt, indkaldes til en ny generalforsamling med mindst 8 dages varsel. Beslutning kan her træffes, hvis 3/4 af den frem-mødte stemmer for forslaget, uanset hvor mange medlemmer, der er til stede.
Ved afdelingens opløsning tilfalder afdelingens formue moderklubben.
Vedtaget på Efterløns- og Pensionistafdelingens generalforsamling den 14. november 2024.

Dirigent:
John Littau

Referent:
Erling Munk Nielsen

Formand:
Kurt Hansen