Jyllandserien
Jyllandsserien fik startet sæsonen
Så fik vi taget hul på sæsonen i Jyllandsserien. Vi drog afsted til kamp imod midtjylland efter at have hentet Michael i Langtbortistan.
Vi var godt nok noget langsomme om at komme ud af starthullerne, for ret hurtigt
var vi bagud med 0-6. Jeg selv spillede en meget dårlig første kamp, hvor det nærmest så ud som om, at det var min første bordtennissæson.
Slobodan spillede faktisk ret godt i den første kamp, hvilket var meget overraskende når man tager hans træningsiver i betragtning, han tabte desværre knebent i 4 sæt.
Michael mødte en spiller, som han havde hørt havde spillet på drengelandsholdet. Den oplysning må have været for voldsom for Michael, for han tabte ret klart.
Thomas lagde ud imod en knopspiller, som blokerede meget godt med knopperne. Dette bekom ikke. Thomas særligt godt. Han kom ellers godt igen i første sæt efter at have været bagud med 3-7 kom han på 9-9, men tabte desværre 9-11 og kampen med 0-3.
Efter denne start på holdkampen måtte der drastiske metoder i brug, så Michael og jeg måtte have en ½ liter øl til nerverne. Dette gjorde underværker, for vi fik reduceret stillingen til 2-6 inden doublerne.
Øllet var ikke tilstrækkeligt, for vi tabte holdkampen 5-9.
Det bliver en meget svær sæson, hvor jeg tror vi skal være tilfredse, hvis vi kan blive i rækken.
Det skal lige diskret nævnes at jeg blev bedste mand med 2 single sejre, så for mig havde øllet haft den helt rigtige virkning.
Niels Henrik