SPONSORERE

22 DEC 2016

Lidt om efteråret i EBTK:

Ungdommen er ved at sætte sig igennem

 

Seniorer

Esbjerg BTK har i løbet af efteråret haft 8 seniorhold med i turneringerne.

1.-holdet består stadig af flere meget rutinerede spillere. Mens 2.-, 3.- og 4- holdet er fyldt op med den kommende generation, der skal overtage.

 

5.- til 8.-holdet er primært motionister, der hygger sig med lidt turneringsbold. Der kæmpes dog stadig om alle bolde og point.

Der er igen begyndt at komme flere til de enkelte træningsaftener, og det sociale fællesskab er langsomt ved at blive bygget op igen.

 

1.-, 2.- og 3.-holdet endte i toppen og skal til foråret spille oprykningsspil. Så det ser godt ud for fremtiden.

Ungdom

I ungdomsrækkerne har vi for 1. gang i mange år haft et hold i Divisionen for både juniorer og drengespillere. De klarer sig som forventet og vinder de kampe, som de skal, med et par positive overraskelser undervejs.

I efteråret havde vi 2 junior, 1 drenge og 2 hold med yngre drenge. Det er også en fremgang fra sidste år.

Der er p.t. mere end 30 drenge, der træner hårdt og godt min. 2 gange om ugen, men der er stadig plads til flere.

Klubben havde i løbet af efteråret 2016 mere end 50 spillere med i de forskellige turneringer.

 

Thomas Olsen

Cheftræner

 

 

Alle rettigheder reseveret - EBTK.dk